Logo
Bottom

Djurslands Museum er et lokalhistorisk museum, som har til huse i en tidligere købmandsgård fra 1700- og 1800-tallet.

På museet kan du se en udstilling af klædedragtens historie fra oldtiden til 1980′erne, et udvalg af møntskattefund fra Djursland, en arkæologisk udstilling af fund fra Djurslands oldtid, Konsul Mommes soveværelse, en stue fra klunketiden, møblement og øvrige genstande fra begyndelsen af 1900-tallet, som stammer fra skoler i og omkring Grenaa, og en udstilling af over 100 radioapparater fra 1920’erne til 1970’erne.

Museet har desuden en modeljernbane, man kan få lov at køre med. Dansk Fiskerimuseum er en del af Djurslands Museum og har faste udstillinger om fiskerierhvervets særpræg, fiskeredskaber, dansk fiskeris historie, fiskefartøjer og motorer. Desuden fortælles der specielt om ålefiskeri fra 1800-tallet til nutiden.

Du kan desuden besøge den gamle smedje i Smedestræde, som blev opført i 1849.

Adresse:
Djurslands Museum og Dansk Fiskerimuseum
Søndergade 1
8500 Grenaa

Telefon: (+45) 86 32 48 0

Website: www.djurslandsmuseum.dk